det var i myldretiden, der var mange rejsende og toget var på fire vogne.
en af mine med-passagerer sagde, da vi steg på toget, 'så kender vi dsb igen'.
jeg satte mig på trappen ved døren og når toget holdt og folk skulle ud, gik jeg ud på perronen og ventede og når alle var stået af, satte jeg mig tilbage igen.
i Humlebæk kom den kvindelige togbetjent, som var sur, og skulle bruge den dør jeg sad i.
hun brokkede sig over at jeg sad der og mumlede noget om at det ikke var tilladt at spærre dørene.
jeg svarede at hvis hun kunne anvise mig en plads flyttede jeg gerne, hvortil hun knejsede med nakken og skred.
tænker at den service hun repræsenterer ved at arbejde hvor hun gør er så ringe at hun hellere skulle skamme sig og være flink og rar end at fare rundt og skælde ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar