tirsdag den 30. oktober 2007

2007.10.30 Hjem igen

Ingen problemer.

Overvejelser

DSB burde ikke måle antallet af forsinkede tog.
DSB burde måle antallet af forsinkede passagerer.

DSB burde ikke se det som sin opgave at får togene rettidigt igennem.
DSB burde se det som sin opgave at få passagererne rettidigt igennem.

2007.10.30 Dagens tur til Østerport

Sov for længe og nåede først toget 8.43.

På togviserskiltet stod 8.23 i lang tid.

Toget kom til perron kl 8.46 og forsinkelsen var ikke annonceret.
Turen forløb glat hele vejen ind.

2007.10.29 Turen hjem

Forløb fint.
Kom ned på perronen kl 16.35.
Og netop da kørte toget 16.34 ind.
Det var altså lidt forsinket, hvilket jeg nød godt af.

mandag den 29. oktober 2007

2007.06.xx Erindringer fra sommeren 2007

Jeg husker en gang i sommer, hvor den var helt gal med toggangen og hvor jeg af een eller anden grund skulle bruge produktet.

Jeg gik til Østerport og en meget ivrig DSB-medarbejder havde tilsyneladende fundet sit mantra.

Med få minutters mellemrum annoncerede han dette:

"Toggangen mellem Østerport og Hovedbanegården kører i øjeblikket stærkt uregelmæssigt".

Så de kan heller ikke tale dansk i DSB.

Toggangen kører ikke.
Den er.

Det er togene der kører.

2007.10.29 Dagens tur til Østerport

Jeg cyklede hjemmefra, så jeg kunne nå et tog kl 7.03.
Kom ned på stationen ca. 6.55.

Det første jeg hørte var at der kun kørte øresundstog.
Og at de kørte hvert 20. minut og at de stoppede hele vejen ind.

På togviserskiltet stod at det første tog til København var kl 6.58 (og det er ikke et øresundstog) Det var desuden forsinket 3 minutter.
Det var det. Det ankom 7.01 og kørte glat igennem til Østerport.

2007.10.28 Søndagstur til København

I går - søndag den 28.10.2007 - skulle jeg spise frokost med min kæreste og et vennepar på Christianshavn. Derefter skulle vi i Det Nye Teater og se "Chicago".
Jeg tog toget ind kl. 10.43.
Det gik planmæssigt.

Efter teaterstykket, nåede jeg hovedbanegården ca. 18.45 og der kørte et tog til Helsingør kl. 18.51 så det var jo fint.
Det skulle køre fra spor 3, så der gik jeg ned.
Der holdt et tog til Kastrup, som skulle køre 18.35 og som altså var forsinket.
Togpersonalet til 18.51 stod på perronen og vidste ikke noget.
I spor fire skulle komme et tog 18.55 også til Kastrup.

Vi stod og gloede i lang tid.
Af og til blev der sagt noget i højtaleren, men det var som om det var på andre perroner, så det var umuligt at høre.
Så blev der sagt noget om toget i spor 3.
Noget om den forreste og den bagerste del.
Uden at fortælle hvad der var hvad.
Nå men pludselig forsvandt den del som åbenbart var den bagerste ind under hovedbanegården mod nord.
Den tilbageblevne - altså den forreste blev holdende.
Så skiftede skiltet - nu var det pludselig toget til Helsingør kl. 18.51. forsinket 6 minutter.
På det tidspunkt var klokken 19.00. 18.51 + 6 minutter er 18.57, så enten lyver de hos DSB eller også kan de ikke regne.
En aktiv herre i civilt gik forbi og råbte: "det er toget til Helsingør. Det står der" sagde han og pegede på togviserskiltet på perronen
Jeg og mine medrejsende gik ind i toget.
Efter maksimalt tre minutter, annoncerede togføreren at dette tog altså var toget til Kastrup.
Så vi gik ud igen og stod på perronen.
Efter et stykke tid, blev det med den største naturlighed annonceret i højtalerne at toget 18.51 om et øjeblik kørte ind i spor 1. Det blev sagt een gang, men jeg tror alle fik fat i det.
Vi myldrede ned ad trappen og op igen på spor 1. Og ganske rigtigt, der kom et tog ind.
togviserskiltene på perronen stod Helsingør.
På toget stod Nivå.
På en plakat stod der i øvrigt at togene kun kørte til Snekkersten - resten af turen til Helsingør ville foregå i bus.
Vi gik endnu en gang ind i et tog.
Efter et stykke tid, blev det annonceret i togets højtalersystem at der kom en lokomotivfører, så vi ville køre om et øjeblik.
Efter ca. fem minutter blev det annonceret at vi ventede på signal og ville køre om et øjeblik.
Efter endnu et par minutter kørte vi.
Og herefter gik det glat hele vejen til Espergærde.

2007.10.25 Prisundersøgelse

Den 25.10 overvejede jeg om jeg skulle købe et abonnementskort frem til den 5.12. (jeg rejser på ferie den 6.12.) men nu har jeg købt to grå klippekort og så vil jeg holde øje med hvad der er billigst.
Et abonnementskort ville have kostet 1542 kr.
De to grå klippekort kostede ialt 740 kr.